Udviklingsstøttende

Samspil i alle relationer

Med glæde, samarbejde og inklusion

Scroll

06. nov 2026

Årsmøde og generalforsamling d. 6. november 2026 på Hotel Nyborg Strand

Fredag d. 6. november inviterer Marte Meo Foreningen dig til en inspirerende begivenhed.

  • Mød engagerede Marte Meo kollegaer, styrk dine relationer og hent inspiration til nye veje i dit arbejde.
  • Oplev et levende hovedoplæg, der åbner for nye refleksioner og giver brugbare perspektiver med hjem.
  • Fordyb dig i nærværende workshops med plads til dialog, praksisnære erfaringer og fælles læring.
  • Vær en aktiv del af generalforsamlingen og sæt dit præg på fællesskabets udvikling og fremtidige retning.
 
Program for årsmøde og generalforsamlingen

08:30 - 09:30           Indtjekning, kaffe og brød

09:30 - 09:45           Velkomst

09:45 - 12:00           Hovedoplæg med Frank Knudsen ”Lytning i     mødet med andre”

12:00 - 13:00           Frokost

13:00 - 14:00           Generalforsamling og uddeling af Marte Meo Prisen 2026

14:00 - 14:30            Kaffe og kage

14:30 - 15:30            Workshops

  • Berit Lynghede: "Børnesyn i praksis - erfaringer fra en certificeret Marte Meo institution".
  • Jane Larsen: "Marte Meo Mingling".
  • Licensed supervisor: "Keep it simple fra vugge til grav".

15:30 - 15:45            Tak for i dag

 

Priser og tilmelding

Early bird medlemmer: 1310 kr. frem til 1. august

Early bird ikke-medlemmer: 1920 frem til 1. august

Medlemspris: 1720 kr.

Ikke-medlem: 2330 kr.

Billetprisen er inkluderet et administrationsgebyr på 2,5% til NemTilmeld.

 

Hovedoplæg - "Lytning i mødet med andre"
Et spændende oplæg med Frank Knudsen venter dig. Frank er konfliktcoach, mentor og foredragsholder med mange års erfaring inden for relationsarbejde, trivsel og udvikling. Han er uddannet lærer og har arbejdet som efterskolelærer og mentor, før han blev certificeret master- og konfliktcoach. I dag driver han egen praksis, hvor han arbejder med mennesker i udviklings- og forandringsprocesser.

Hovedoplæg på årsmødet
I Marte Meo arbejder vi med at se, følge og benævne initiativ, men før vi kan handle, må vi kunne lytte med hele vores professionelle opmærksomhed. I dette oplæg sætter Frank Knudsen fokus på lytning som en aktiv og faglig handling, der passer godt til Marte Meo metodens grundlæggende principper.

Lytning er let at tale om, men krævende at praktisere. Det er ikke blot en teknik, men et mindset, der skal øves og vedligeholdes. Det handler om at være mentalt til stede, kunne vente, rumme pauser og se intentionen bag adfærd. Frank udfolder lytning både teoretisk og praksisnært med konkrete eksempler fra sit arbejdsliv.

Oplægget berører også mødet i øjenhøjde. I relationsarbejdet kan vi let komme til at møde barnet, borgeren eller den ældre dér, hvor vi ønsker, de skal hen frem for dér, hvor de faktisk er. Når det sker, opstår der let modstand eller afstand. At møde et menneske i øjenhøjde kræver selvregulering, en ikke-vidende position og oprigtig nysgerrighed på den andens perspektiv.

Frank præsenterer en konkret og praksisnær model, der tydeliggør dynamikken i mødet i øjenhøjde og viser, hvorfor udvikling altid må starte dér, hvor den anden er. Det, vi giver opmærksomhed, vokser, og derfor begynder samarbejde og udvikling med vores blik og vores lytning.

Glæd dig
Frank er kendt for sin ærlige, personlige og jordnære formidling, hvor han binder egne erfaringer sammen med konkret teori og praktiske værktøjer, så deltagerne kan blive inspireret og få konkrete redskaber at arbejde videre med. Oplægget passer godt ind i Marte Meo praksis og giver inspiration til at forfine det, vi allerede gør: nemlig at være nærværende, opmærksomme og udviklingsstøttende i relationen og med lytning som et professionelt redskab.

 

Workshops på årsmødet 6. nov. 2026

Børnesyn i praksis – erfaringer fra en certificeret Marte Meo institution

Ved Berit Lynghede

På årsmødet den 6. november kan du glæde dig til en inspirerende workshop med fokus på certificeringsprocessen og det styrkede børnesyn i praksis.

I 2025 opnåede Børnenes Kontors Daginstitution at blive Marte Meo certificeret. Institutionen ledes af Berit Graungaard Lynghede og rummer både vuggestue og børnehave med plads til 60 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn.

Institutionen har altid haft et stærkt fokus på det anerkendende menneskesyn og børnesyn, og nu har arbejdet med Marte Meo været med til at give børnesynet et endnu stærkere og mere fagligt funderet fundament. Gennem processen har medarbejderne arbejdet målrettet med at omsætte principperne til konkret pædagogisk praksis til gavn for både børn og voksne.

Kom og hør leder Berit Lynghede fortælle om certificeringsprocessen, de erfaringer, de har gjort sig undervejs og de mange sidegevinster, som arbejdet har ført med sig både i forhold til faglighed, samarbejde, sprog, rekruttering af personale og til kulturen i institutionen.

Vi glæder os til at se dig til en workshop med praksisnære fortællinger, refleksion og inspiration.

 

Keep it simple - fra vugge til grav

Ved Gitte Henriksen, Stine Lawaetz og Susanne Schwartau

Hvordan bevarer vi essensen i Marte Meo, mens vi arbejder med stadig mere komplekse praksisser og målgrupper? Det spørgsmål sætter rammen for denne inspirerende workshop, hvor Keep it simple - Maria Aarts´ klare og tidløse budskab - foldes ud i et livsperspektiv fra vugge til grav.

De erfarne licensed supervisorer Gitte Henriksen, Stine Lawaetz og Susanne Schwartau inviterer til refleksion over, hvordan Marte Meo kan anvendes meningsfuldt på tværs af alder, kontekster og livsfaser. Oplægget giver inspiration, genkendelse og nye perspektiver med fokus på det enkle, det virksomme og det menneskelige i vores faglige praksis.

Glæd dig til et oplæg, der minder os om, hvorfor enkelhed ofte er den styrke.

 

Marte Meo mingling

Ved Jane Larsen

"At deltage i Marte Meo årsmøderne er givende både fagligt og socialt. Det er skønt at få nye input via de store oplæg i plenum og workshopsene og at følge med i bestyrelsens arbejde samt at få mødt gamle og nye Marte Meo venner. Personligt nyder jeg også kaffepauserne og frokosten, for her er der fri leg til at snakke om det, der hver især optager os. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid til dette, og derfor holder jeg en workshop med tid til Marte Meo mingling. Her vil der være tid til at snakke mere sammen ud fra emner, vi selv bestemmer i workshoppen. Det kan være emner som:

  • Hvordan arbejder du med Marte Meo.
  • Hvordan afholder du 6 dages kurser.
  • Er du gået i stå, og vil du gerne have inspiration til at komme videre ved at hørte hvordan andre arbejder.
  • Tricks og tips til at arbejde indenfor børne- og ældreområdet.
Emnerne er utallige, og vi vælger dem selv og kan dele os ud i endnu mindre grupper. Så her i denne workshop vil der være mulighed for at møde Marte Meo kollegaer/venner og blive inspireret af hinanden og måske også danne grobund for lokale Marte Meo netværk".
 
Ved færre end 15 tilmeldte til en workshop, aflyses den pågældende workshop med mindre oplægsholderen forsat ønsker at afholde workshoppen på trods af antal deltagere.
 
Tilmeld dig nu og vær sikker på at få en plads til denne unikke begivenhed. Vi glæder os til at se dig.
 
Tilmeldingsfrist senest d. 1. september 2026
Tilmeldingen er bindende
Ret til ændringer forbeholdes

Information om arrangementet

Dato og tid: Fredag d. 6. november 2026 kl. 08:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist: 

Sted:
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Arrangør

Marte Meo Foreningen i Danmark
Tlf. +45 29802627
bestyrelsen@martemeo.dk


Udbydere

Udbyder registeret indeholder en samling af oplysninger om de uddannede medlemmer af foreningen som tilbyder deres erfaring som enten terapeuter, supervisors eller licensed supervisors.

Her kan du finde en foredragsholder, underviser eller behandler som er specialiseret lige netop indenfor det område du søger.

Bliv medlem

Du får

  • Tilsendt vores magasin Marte Meo Nyt
  • Gratis oprettelse i terapeutregisteret
  • Invitation til diverse temadage og den årlige generalforsamling
  • Tilsendt nyheder fra foreningen
  • Medlemsrabat på diverse arrangementer

Tag uddannelsen

Uddannelsen sikrer at du har

  • Viden om det naturlige samspil
  • Viden om afvigelser fra det naturlige samspil
  • Viden om udviklingsstøttende kommunikation
  • Viden om den naturlige psykiske, sociale og fysiske udvikling, samt afvigelser herfra

Foreningen

Foreningens særlige er at:
- støtte medlemmer i deres arbejde med Marte Meo metoden
- oprette et forum, hvor der kan udveksles erfaringer
- udbrede kendskabet til Marte Meo metoden
- arrangere faglige arrangementer
- udgive og medlemsblad